| Vejr - Friske, individuelle vejrudsigter
Vejr2 samler data fra satellitter og jordstationer, som bliver bearbejdet til at skabe vejrudsigter. Vejrudsigterne sender automatisk til MemoBase Creator en gang i timen, hele døgnet. Ved blandt andet at bruge Creators SMS- og email-gateway sammen med avancerede abonnements-faciliteter, sendes relevante vejrudsigter der efter videre til den enkelte abonnent, med en hidtil uhørt detaljeringsgrad.
Abonnenter kan designe deres egne vejrudsigter, således at man som sejler fx får tilsendt udsigten for et bestemt havområde – eller som kranfører kan abonnere på advarsler, hvis et bestemt område får meget stærke vindstød. Faktisk abonnerer de fleste kommuner i Danmark på Vejr2 for at kunne disponere ressourcerne i forbindelse med snerydning mere præcist. En service man både som bilist og skatteborger kan sætte pris på.
MemoBase Creator administrerer alle kunde og abonnements-data for Vejr2. Og det går ganske godt. Så selv om vi ikke kan garantere dig, at solen også vil skinne på din forretning, kan vi i hvert fald hjælpe dig med en ganske detaljeret prognose.

|